Krydsord er for mange en elsket udfordring, hvor ordenes puslespil både kan underholde og drille. Men selv erfarne krydsordsløsere kan snuble over de samme irriterende forkortelser eller klassiske ord, der igen og igen sniger sig ind i felterne. Hvad betyder det nu lige, når der står “by i Tyskland” på tre bogstaver, eller hvordan skal man tolke de kryptiske forkortelser, som fylder i mange krydsord?
I denne artikel guider vi dig gennem krydsordenes genveje: de forkortelser, du ofte møder, de klassiske ord, der næsten altid dukker op, og de bedste tricks til at komme uden om de svære felter. Uanset om du er nybegynder eller garvet krydsordsløser, får du her konkrete tips, der hjælper dig til at løse flere felter – og måske endda blive lidt af en krydsordsmester.
Forkortelsernes forunderlige verden
I krydsordenes univers er forkortelser en sand jungle, hvor kun de mest erfarne løserne bevæger sig hjemmevant. Pludselig står man over for ledetråde som “sv.t.”, “eks.”, “el.” eller blot et enkelt bogstav, og så gælder det om at kende sine genveje.
Ofte dækker forkortelserne over alt fra geografi og titler til dagligdags vendinger, og de kan være nøglen til at knække selv de mest genstridige felter.
Mange krydsordsløsere har lært på den hårde måde, at “N” ikke altid betyder nord, men måske snarere noget helt andet i den aktuelle sammenhæng. Derfor er det en god idé at opbygge et lille mentalt bibliotek af de mest brugte forkortelser – for i krydsord er det ofte dem, der åbner døren til resten af løsningen.
De evige gentagelser – klassiske krydsordsløsninger
Når man har løst krydsord i et stykke tid, begynder man hurtigt at genkende visse ord, der går igen og igen – de såkaldte klassiske krydsordsløsninger. Disse ord er ofte korte, vokalrige og lette at passe ind på kryds og tværs, hvilket gør dem til favoritter blandt krydsordskonstruktørerne.
Eksempler kunne være “are”, “øre”, “ene”, “ene” og “eta”, som næsten altid dukker op, når man mindst venter det. Mange af disse ord er måske sjældne eller næsten aldrig brugt i daglig tale, men i krydsordsuniverset er de nærmest uundværlige.
Derfor kan det betale sig at lære de mest almindelige løsninger udenad – det sparer både tid og frustration, når felterne driller. Så næste gang du går i stå, så tænk tilbage på de gamle kendinge – måske er svaret slet ikke så kryptisk endda!
Når ordet driller: Snydetricks til de svære felter
Når man sidder fast i et krydsord, kan det føles, som om ét enkelt felt blokerer hele løsningen. Her gælder det om at kende de små tricks, som kan hjælpe dig videre. Kig efter hvilke bogstaver, du allerede har, og tænk over, om der er typiske endelser eller begyndelser, der passer ind – for eksempel ender mange korte ord på -er, -en eller -et.
- Få mere viden om lys krydsord her
.
Brug også nabofelterne: Ofte kan det hjælpe at løse de omkringliggende ord først, så der opstår nye bogstavkombinationer, der måske får løsningen til at give sig selv.
Få mere information om Krydsord hjælp ved at besøge Schweiziskfodbold.dk.
Endelig kan du overveje klassiske ord, der ofte bruges i krydsord, som for eksempel “ø” for ø eller “as” for asketræ. Og husk: Google er ikke snyd, men et værktøj, hvis du virkelig sidder fast – men prøv først med dine egne evner og lidt tålmodighed!
Få overtaget: Sådan bliver du krydsordsmester
At blive krydsordsmester handler ikke kun om et stort ordforråd, men også om at kende spillets små kneb. Øv dig i at genkende de typiske forkortelser og vendinger, som ofte går igen, og hav en mental liste over de mest almindelige ord med få bogstaver – de popper nemlig op i næsten alle krydsord.
Tålmodighed er en vigtig egenskab: Hvis du sidder fast, så læg krydsordet fra dig et øjeblik og vend tilbage med friske øjne.
Ofte ser du løsninger, du ikke lagde mærke til før. Brug også hjælpemidler som ordbøger eller online-værktøjer, især når du støder på de ekstra vanskelige ledetråde. Med øvelse, snilde og systematik får du hurtigt overtaget – og pludselig føles selv de sværeste krydsord som en sjov udfordring frem for en umulig opgave.